LEVERING KUN 349 KR | FRI AFHENTNING I ALLE BUTIKKER

Min konto

Hvilken komfort skal jeg vælge?

Det er vigtigt at du vælger den rigtige liggekomfort, da det er afgørende for korrekt søvn og din rygs velvære. Fastheden skal selvfølgelig vælges ud fra hvad man føler, MEN også ud fra ens vægt, liggemåde og individuelle problemer. En seng med en forkert hårdhed vil over længere tid kunne give dig rygproblemer eller for¬værre de problemer du måske allerede har. Hvis du sover meget på maven, skal du fx vælge en blødere madras end hvis du sover på ryggen, da det er sundere for dine ryghvirvler.

Der er nogle generelle retningslinjer man kan gå efter når man skal finde den rigtige komfort, vejer du fx over 90 kilo anbefaler vi en multipocket fjeder i en fast eller medium hårdhed. Vejer du under 90 kilo anbefaler vi en almindelig pocket fjeder eller en medium multipocket fjeder.

Hvilken sengetype skal jeg vælge?

Er du til luksus og komfort, er det en continentalseng du skal vælge, der med sine mange lag giver både hotelstemning og god liggekomfort.

Er du derimod til læsning, fjernsyn og morgenmad på sengen er en elevationsseng måske mere dig. Elevationsengen hjælper med blodcirkulationen, hvis du fx har trætte ben.

Boxmadrassen er mere til den praktiske type, da den giver mulighed for opbevaring under sengen.

Hvilken topmadras skal jeg vælge?

Du kan få topmadrasser i mange forskellige kvaliteter. Et godt råd er at vælge en topmadras med vaskbart betræk der kan vaskes ved over 60 grader, da det vil dræbe støvmider. De bedste topmadrasser er enten med latex eller med celsiusskum. Du skal vælge topmadras efter hvordan du sover, fx er det vigtigt ikke at vælge en celsiustopmadras hvis du ofte vender dig i sengen. Celsiustopmadrassen er velegnet hvis du ønsker en fastere madras, eller hvis du har behov for at bruge din seng mere end normalt, da den forebygger liggesår.

Latextopmadrasser er normalt det bedste valg for de fleste, da latex er meget fleksibelt og former sig efter dig og madrassen, hvilket giver dig den bedste liggekomfort.

Der findes også topmadrasser i skum, og her er koldskum det bedste materiale, da det næsten ikke sætter sig. Polyetherskum er den billigste skumtype, og her må man forvente en vis sætning i skummet.

Mere søvn snak?

Ønsker du en mere uddybende søvnsnak, er du altid velkommen til at komme fordi en af vores butikker, hvor vores sengespecialister kan rådgive dig om din søvn og liggekomfort.

< Tilbage til Inspiration