Facebook Pixel

LEVERING KUN 349 KR | FRI AFHENTNING I ALLE BUTIKKER

Min konto

Sovesofaer

Sofaer

Få en moderne og smuk sovesofa 

Hører du ordene "sove" og "sofa" i samme sætning? Ja, så tænker du sikkert på en gammel, kedelig sovesofa i et sommerhus. Sovesofaer har dog udviklet sig rigtig meget i de seneste år. De designes nu i lige så flotte og moderne udgaver som almindelige sofaer. Derfor er de også blevet meget populære!

 

Vores sortiment indeholder mange skønne designs, materialer og farver. Du kan derfor få en sofa til at sove på, som passer perfekt ind i din indretning. Vi har modeller i både 2-pers og 3-pers udgaver. Bor du i lejlighed eller i et mindre hus, kan du bruge den større model som din sofa til hverdag og så folde den ud, når du har gæster, der skal overnatte. Bor du i en lidt større bolig, kan en lille eller større model ideelt set placeres i gæsteværelset eller på kontoret. Dét er op til dig - gå på opdagelse og se hvilken model, der kan passe ind i dit rum!

 

Køb sovesofa i flot og eksklusivt design

Sit'n Sleep har en vision om at forhandle møbler med både funktion og æstetik. Derfor fører vi en række af flotte styles, der både er komfortable at sove på, men som også ser skønne ud i dit rum. 

 

- Alle modeller er udført i slidstærke og holdbare kvalitetsmaterialer som polyester og velour.

 

- Flere modeller er produceret med skum, der gør sovesofaen ekstra behagelig.

 

- Flere modeller har et stort magasin til opbevaring af sengetøj eller lignende. 

 

- Flere modeller kan foldes ud til en større seng.

 

I sortimentet finder du modeller i mange fine designs med træramme, metalben, armlæn, uden armlæn og som daybed sofa. Sofaerne er både nordiske, klassiske, stilrene og enkle - der er noget for enhver smag!

 

Indret med en smuk daybed til de rolige øjeblikke

Et møbel, som er blevet reintroduceret de senere år, er en daybed. Den er smuk, enkel og perfekt til både at sidde og sove på. 

 

Historien om daybeds går ret langt tilbage. Faktisk helt tilbage til antikke Rom, Grækenland og Egypten. Det er derfor et historisk møbel, som har udviklet sig meget over tiden. I tidernes morgen blev den brugt til at sidde på for at hvile, spise eller føre en samtale. Der var et slags frirum, hvor man kunne tage en pause fra hverdagen og få et roligt øjeblik. Når du indretter med en daybed sovesofa i dag, kan den derfor være et sted, hvor du kan slappe af. Lige såvel kan du også bruge den som seng til dine overnattende gæster. Idet den er så enkel, kan du selv gøre den mere hyggelig med smukke puder eller en skøn plaid. Så den bliver en del af din fine indretning til hverdag. 

 

Leder du efter en billig sovesofa? Så har du ramt helt rigtigt, da du klikkede dig ind på Sit'n Sleep. Vi fører nemlig mange smukke modeller til rigtig gode priser. Vores møbler er typisk indkøbt som et restparti fra større møbelfabrikker. Derfor har vi mulighed for at tilbyde op til 70 % rabat. Vi sørger også for, at du får leveret din nye sofa/daybed hurtigt og nemt.